torsdag den 7. juni 2012

Håndværkerne


På Statskolen i Horsens findes der et drama B hold. Tre af de elever der går der har valgt at bruge Line Knutzons Håndværkerne til deres eksamensforestilling.
Og dette har ikke været et dårligt valg for de tre, talentfulde skuespillere.
De har selv valgt brudstykker fra det oprindelige manuskript og sat dem sammen så det passer ind i deres helt egen lille forestilling.
Som publikum blev man vist ned i den fjerneste afkrog af kælderen. Her var der sat enkelt belysning op og forholdsvis enkel scenografi, "hvad skal jeg nu være vidne til" tænkte man. Men så gik forestillingen i gang, og jeg må sige at den var yderst underholdene.
 De tre skuespiller formåede ar ramme de oprindelige karakterer, men på en måde så de alligevel gjorde dem til deres egne. Håndværkeren Glen, blev spillet af Freja Bregenballe Jeppesen, men på trods af kønsforskellen på hende og hendes karakter, formåede Freja at ramme den sjuskede håndværkertype, som Glen er, på en yderst overbevisende måde.
Den førnævnte enkelte belysning, der bestod af projektører, gjorde at man, som publikum, fik følelsen af at være i et byggerod af et hus, netop det som scenografien var tiltænkt at være.
Selve handlingen var både hysterisk morsom, men samtidig var brudstykkerne sat sammen på en måde der gav en perfekt spændingsopbygning, som topper i slutningen af stykket med et pludseligt drab.
Alt i alt skal det siges at præsentationen af dette, i forvejen fremragende stykke, var helt fantastisk og på et langt højere niveau end blot drama B!



 
 (Anmeldelse skrevet af Nicoline Thyrsted)
(billeder taget af Nicoline Thyrsted)

onsdag den 6. juni 2012

Mads Mikkelsen vinder pris

Den skønne, danske skuespiller Mads Mikkelsen vandt i år prisen for årets mandlige hovedrolle ved filmfestivalllen i Cannes. Stort tillykke!
Se skuespillerens reaktion ved prisoverrækkelsen her.




Eventyrteatret

Østmarken 4, baghuset, 2860 Søborg. Sådan lyder adressen på Danmarks største teater hvis rollebesætning udelukkende består af børn og unge fra 7- 19 år, Eventyrteatret!
Teatret begyndte i 1991 og det var nuværende teaterleder Susanne Vognstrup der startede det hele op. Visionen var fra starten af at etablere et teater hvor børn og unge med særlige talenter kunne udfolde sig og blive endnu dygtigere. Og man må sige at det er lykkedes teatret at efterstræbe denne vision. Overalt i dansk kultur og teaterliv ses børn og unge fra Eventyrteatret. Det er yderst imponerende og misundelsesværdigt for alle os med samme brændende passion for teaterfaget at Eventyrteatret formår at udvikle disse, i forvejen, talentfulde unge mennesker således at de drømme som mange af dem har om at komme ind i scenekunstbranchen bliver indfriet.
Teatret er en selvejende institution som falder udenfor fritids og teaterloven, hvilket nok også er en medvirkende faktor til at talentmassen er så enorm og hvilket gør det endnu mere imponerende da den økonomiske del er det mere krævende uden den kommunale støtte. Børnene der kommer ind på teatret bliver særligt udvalgt blandt mange ansøgere og der er ingen tvivl om at ambitionsniveauet er helt i top.






 Personligt blev jeg viklet ind i eventyruniverset i år 2008, hvor jeg for første gang så teatrets familiemusical der spiller hvert år i efterårsferien i Glassalen i tivoli. Stykket der blev spillet det år var Den bestøvlede kat, og det blæste mig helt bagover! Jeg blev så fanget af hele teatret koncept og jeg har siden dengang været vild med dem og deres forestillinger og har mange gange siden bandet og svovlet over at det ikke kunne lade sig gøre for mig at gå der. Jeg kan intet negativt sige om det jeg ved om Eventyrteatret! Talentet er i top, kostumerne og kulisserne er fantastiske og i de interviews mm man har hørt fra både Susanne Vognstrup og eleverne, virker der som om sammenholdet og det sociale ikke kunne være bedre! Teatret har igennem årene fået kæmpe anerkendelse og det er, efter min mening, helt og holdent fortjent!






Foruden familiemusicalen i efterårsferien, har Eventyrteatret en juleforestilling der kører hele december måned i weekenderne. I begge forestillinger er der ikke sparet på noget og alle teater og eventyrelskere mellem 4 og 100 år vil få sig en god oplevelse. Desuden kan Eventyrteatret ses i løbet af året forskellige steder, både centre, på Bakken og mange andre steder.
Lige efter familiemusicalen i tivoli åbner tilmeldingen for optagelsesprøverne til kommende sæson. Og ingen tvivl om at Eventyrteatret kan åbne mange døre i livet, så børn og unge mellem 7 og 19 år som virkelig brænder for teaterfaget, støt teatret, se deres forestillinger og meld jer endelig til optagelsesprøven, hvem ved, måske kan Eventyrteatret hjælpe med at gøre jeres drømme til virkelighed?

Der er lavet flere videoer, interviews mm om eventyrteatret, se en af dem her. Den omhandler hele arbejdsprocessen under den sidste forestilling, Herkules.

Årets store produktion er Valhal. Gå ind og læs om Valhal og Eventyrteatret generelt på deres hjemmeside her.



(Skrevet af Nicoline Thyrsted )


tirsdag den 5. juni 2012

Vidste du, at...
Jens Albinus vandt en Reumert for sin rolle som Jeppe i "Jeppe På Bjerget"
Læs om det her

mandag den 4. juni 2012

Vidste du, at.. 

Paprika Steen drikker kaffe med sukker?